Mars/Saturn konjunktion i Vædderen – og flere andre energier i spil

Mandag den 20. april 2026

Vi starter ugen med en dag, hvor der er virkelig meget i gang på himlen, og hvor flere energier flettes ind i hinanden på samme tid. Det er ikke sådan en dag, hvor én ting står alene og får al opmærksomheden, men mere en dag, hvor noget samler sig, og hvor man kan mærke, at der er en bevægelse i gang, som har været undervejs i noget tid.

Det, jeg især har lyst til at dykke ned i, er Mars’ konjunktion til Saturn i Vædderen. Det er en energi, vi allerede har været omkring i tidligere afsnit, fordi Mars i den her periode bevæger sig hen over både Neptun og Saturn, og det betyder, at der er noget, der bliver aktiveret flere gange. Først var der noget mere flydende og svært at få helt greb om med Neptun, og nu med Saturn begynder det at få en anden tyngde. Det bliver mere konkret. Mere virkeligt. Mere noget, man forholder sig til.

Mars handler om vilje, handlekraft og det, der driver os fremad, mens Saturn handler om ansvar, rammer og det, der holder i længden. Når de to mødes i Vædderen, som jo er et tegn, der har med initiativ og det man selv sætter i gang at gøre, så kan man mærke spændingen mellem det, man har lyst til at gøre, og det, der kræver noget af én, hvis det skal have en reel plads i ens liv. Det kan føles som et pres, men det kan også opleves som en form for retning, hvor det bliver tydeligere, hvad der er værd at bruge sin energi på, og hvad der kræver mere, end man egentlig har lyst til at give.

Mars og Saturn mødes med nogle års mellemrum, så det er en energi, vi kender, men at de mødes i Vædderen, det er ikke noget, der sker særlig tit. Sidst vi havde den her kombination i samme tegn, der skal vi tilbage til slutningen af 90’erne. Når man arbejder med astrologi som cyklussernes sprog, så kigger man ikke på det som en gentagelse af det samme, men mere som en tilbagevenden til et tema. Noget, der igen bliver aktuelt, men fra et andet sted i livet og med nogle andre erfaringer med sig.

Hvis man kigger på tidligere perioder, hvor Mars og Saturn har mødtes, så er det ofte tider, hvor man ikke længere kan lade tingene flyde, som man måske har gjort før. Der er noget, der begynder at kræve, at man tager stilling og forholder sig til det på en mere konkret måde. Det kan for eksempel være noget i ens liv, som man har haft gang i længe, men som aldrig rigtig er blevet fulgt helt til dørs. Her kan man begynde at mærke, at det enten kræver mere, hvis det skal fungere, eller at det måske ikke giver mening at bruge sin energi på længere. Omvendt kan det, der faktisk betyder noget, og som man allerede er i gang med at bygge op, begynde at føles stærkere. Ikke fordi det bliver lettere, men fordi man vælger det til og bliver ved med at lægge energi i det. Det får mere tyngde og en følelse af, at det kan holde til noget. Det er også en energi, hvor man kan mærke, at man ikke kan det hele på én gang. Man kan få øje på, hvor ens tid og energi egentlig forsvinder hen, og det kan gøre det mere tydeligt, hvad man har lyst til at prioritere, og hvad man måske skal skrue lidt ned for. Så det handler i bund og grund om at vælge lidt mere bevidst. Hvad vil jeg bruge min energi på? Hvad vil jeg blive i? Og hvad føles egentlig værd at bygge videre på? 

Det kan man mærke på et helt personligt plan, i de valg man står med, i det man prøver at få til at fungere i sin hverdag, og i det man gerne vil bevæge sig hen imod. Her kan det handle om at tage sig selv lidt mere alvorligt, at mærke hvad der faktisk betyder noget, og at bruge sin energi der, hvor det giver en følelse af retning. Samtidig er det også en energi, der kan vise sig mere kollektivt, hvor der kan komme fokus på ansvar, struktur og de rammer, vi bevæger os indenfor, både i samfundet og i større fællesskaber. Der kan være noget, der bliver strammet op, noget der bliver tydeligere, og noget der kalder på, at man tager stilling, også selvom det ikke er noget, man selv har sat i gang.

Og fordi det hele foregår i Vædderen, så bliver det også meget personligt. Vædderen handler om det, man selv sætter i gang, og de valg man selv træffer. Så her kan man mærke, at det ikke rigtig er noget, man kan lægge over på andre. Det bliver tydeligere, hvad man selv gør, og hvad man selv vælger. Det handler om ens egne valg, ens egen retning og det, man selv sætter i gang. Og her kan man mærke, at der er noget, der kalder på, at man står ved det, man gør. At man ikke bare reagerer i øjeblikket, men også tager ansvar for det, man sætter i bevægelse. Det kan give en følelse af modstand, hvis man er vant til bare at handle hurtigt, men det kan også give en ro, fordi man får en klarere fornemmelse af, hvad der faktisk er vigtigt.

Det er ikke nødvendigvis noget, der viser sig som én bestemt situation. Det kan lige så godt være en fornemmelse af, at noget kræver lidt mere af én, end det plejer. At man ikke bare kan gøre, som man plejer, men må stoppe op og mærke efter, hvad man egentlig vil bruge sin energi på. Og måske også hvor man spænder ben for sig selv, eller hvor man prøver at presse noget igennem, som har brug for en anden tilgang.

Samtidig er Merkur også en del af den her bevægelse. Den danner først en konjunktion med Saturn og bevæger sig videre ind i en konjunktion med Mars, og det gør, at tankerne og måden, vi taler på, også bliver trukket ind i det her felt. Der kan være noget med, at man tænker mere alvorligt, mere konkret, måske også lidt mere kritisk eller realistisk, og at der også kan komme mere tempo på, hvor ord og reaktioner kommer hurtigere. 

Midt i det hele bevæger Solen sig ind i Tyren, og det markerer jo et skifte i den overordnede energi. Jeg har lavet et langt og virkelig dybdegående afsnit om Tyren på min podcast, og det gør jeg faktisk hver gang Solen bevæger sig ind i et nyt tegn. Her går jeg grundigt ind i tegnet og folder det ud på flere måder, så man virkelig kan forstå energien og mærke, hvordan den kan leve i én selv. Det afsnit ligger allerede ude, og man kan også læse om det inde på min hjemmeside, så hvis du har lyst til at dykke endnu mere ned i Tyren, så kan du gå ind og finde det der.

Og det er jo for os alle sammen, fordi vi har alle sammen Tyren et sted i vores horoskop. Det er ikke kun noget, der handler om dem, der er født i den her periode. Det er en energi, vi alle sammen bærer på, og som vi alle sammen kan arbejde med på hver vores måde.

Leave a Reply

Discover more from Din indre rejse gennem årets cyklus

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading