
9. maj lander sidste kvarter i Vandbæreren
Og når vi rammer sidste kvarter, så befinder vi os i den fase af månecyklussen, hvor vi begynder at give slip og samle op på det, der har været i gang.
Den her cyklus startede ved nymånen i Vædderen den 17. april, hvor der blev sat noget i gang, hvor der var en energi af initiativ, mod og lysten til at begynde noget nyt. Siden da har vi bevæget os gennem cyklussen, og nu står vi et sted, hvor vi kan begynde at se på, hvad der egentlig kom ud af det, hvad der voksede, og hvad der måske ikke helt fik den retning, vi havde regnet med.
Sidste kvarter handler om at rydde ud og give slip, så vi ikke tager det hele med videre ind i den næste cyklus, men i stedet får sorteret lidt i det og mærket efter, hvad der stadig giver mening.
Når det sker i Vandbærerens energi, så farver det den måde, vi gør det på. Vandbæreren handler om tanker og perspektiver på den måde, at den ser tingene lidt oppefra, den får øje på mønstre og sammenhænge og begynder at udfordre de måder, man plejer at gøre tingene på. For Vandbæreren er revolutionerende, den tænker ud af boksen, den vil ikke sættes i bås, den vil gøre tingene på sin egen måde – den tænker anderledes, går sine egne veje og har brug for frihed til at være den, den er.
Samtidig handler den om fællesskaber og hvilken plads du egentlig har i dem. Så det er et tegn, der ser tingene lidt oppefra og gerne vil forstå sammenhænge og finde sin egen måde at være i verden på.
Der ligger også en stærk trang til frihed her. Frihed til at være sig selv og frihed fra det, der føles forkert eller snævertsynet.
Der ligger en styrke i Vandbæreren i forhold til at kunne træde et skridt tilbage og se sig selv og sit liv lidt udefra og mærke, hvad der føles rigtigt, når man ikke hele tiden spejler sig i andre, men her i Vandbæreren bliver det mindre pænt og mere ærligt, og du kan mærke med det samme, om du er dig selv, eller om du prøver at tilpasse dig andres forventninger. Vandbæreren går ikke stille med dørene her. Den viser dig, hvor du ikke er tro mod dig selv, og hvor du er i noget, der ikke føles rigtigt længere.
Samtidig kan der også være en tendens til at trække sig lidt væk eller holde lidt afstand, hvis nogen kommer for tæt på eller hvis tingene bliver for følelsesladede, og det kan gøre, at man nogle gange tænker mere over tingene, end man egentlig mærker dem.
Så det indre arbejde her handler om at bruge den evne til at skabe overblik, men samtidig være ærlig omkring det, man mærker. Det kan være at se på, hvor du er en del af noget, som du egentlig er vokset fra. Hvor du har tilpasset dig mere, end du egentlig har lyst til, måske så meget, at du er kommet lidt væk fra dig selv. Det kan også være at lægge mærke til, hvilke tanker der fylder i dig, og spørge dig selv, om de hjælper dig videre, eller om de holder dig fast i noget, du måske er klar til at bevæge dig videre fra.
Så det her er ikke en fase, hvor du skal beslutte det hele, men det er en fase, hvor du kan begynde at sortere og give slip, så du møder den næste nymåne med lidt mere plads og en fornemmelse af, hvad du gerne vil tage med videre.



Leave a Reply