
Lørdag den 16. maj klokken cirka 22:03 lander nymånen i Tyren, og en nymåne opstår, når Solen og Månen står samlet i det samme tegn. Det vil sige, at Solen og Månen begge står i Tyren på det her tidspunkt, og det er det, der markerer begyndelsen på en ny månecyklus.
En nymåne handler om at starte noget op, sætte noget i gang og så nogle nye frø, og når det sker i Tyren, så handler det om det stabile, det tålmodige og det vedholdende – det jordnære og det solide, det du gør igen og igen, og det, der over tid bliver bygget op og får lov at holde. Og det er fordi, at Tyren er et fast tegn, som bliver ved og ikke har noget imod gentagelser, men tværtimod trives i at gøre det samme igen og igen, indtil det begynder at virke.
Tyren er et jordtegn, og det betyder, at det, der sættes i gang her, er noget, du kan mærke og få til at fungere i din hverdag. Det handler om værdier, om ressourcer og om det, du gør igen og igen – det, der langsomt bliver bygget op og får lov at holde over tid, fordi du bliver ved.
Der er også en forbindelse til kroppen her og til det sanselige, til det, der føles rart at være i – som mad, berøring, ro og rytme – og til det, der giver en følelse af at være landet i sig selv og i det, man er i, uden at skulle videre hele tiden. Og det hænger sammen med, at Tyren er et indadvendt tegn, hvor opmærksomheden går ind i kroppen, og hvor man mærker tingene indefra, før man reagerer.
Når både Solen og Månen står i Tyren, så peger det både på det, du er bevidst om, og det, du bare gør, det du vælger aktivt, og det, der ligger mere automatisk i dig, det du tænker, og det du mærker i kroppen, mens du står midt i det.
Det hænger også sammen med det, vi allerede har talt om i ugens energi, hvor Tyren fylder en del, og hvor nymånen samler det og markerer et startpunkt, hvor du kan tage det, der allerede er i gang, og vælge, hvad du vil bygge videre på, og hvad du vil give mere plads i den kommende tid.
Og i den her energi ligger der også et indre arbejde, som er meget konkret, og som handler om det, der er lige foran dig – det, du gør i din hverdag, det du vender tilbage til, og det du vælger at bruge din tid på, i et tempo hvor du kan følge med og være med i det, du gør. Og det er jo fordi, at det handler om den her jordenergi og at Tyren er det her faste tegn, hvor ting får lov at tage den tid, de tager, uden at skulle skyndes igennem.
Det handler om det, du faktisk gør i din hverdag. – Det du bruger tid på, og det du bliver ved med.
Det handler også om kroppen, om tempo og om rytme, og om det, du gentager igen og igen i din hverdag, og som over tid får lov at forme det liv, du står i, fordi det er det, du gør, der bygger det op.
Og når vi står ved en nymåne, så handler det ikke kun om det øjeblik, hvor den finder sted, men om den cyklus, der begynder her, og som folder sig ud i de uger, der kommer.
Allerede den 23. maj bevæger vi os ind i første kvarter i Jomfruen, og her begynder det, du har sat i gang, at tage form, samtidig med at Jomfruens energi retter opmærksomheden mod hverdagen og det, der skal fungere – det, du gør igen og igen, det du kan justere undervejs, og det, der får tingene til at hænge sammen.
Derefter bevæger vi os videre mod fuldmånen i Skytten den 31. maj, som er den anden fuldmåne i maj, og det kaldes en blue moon, fordi der er to fuldmåner i den samme kalendermåned. Her bliver det synligt, hvad der er vokset frem siden nymånen, samtidig med at Skytten løfter blikket og åbner for et større perspektiv, så du kan mærke, hvad det her er på vej hen imod, og hvad det betyder for dig.
Til sidst har vi sidste kvarter i Fiskene den 8. juni, hvor der sker en justering, og hvor noget får lov at slippe, så der bliver plads til det næste, mens Fiskene trækker energien indad og giver plads til at give slip på det, der ikke længere skal med videre.
Og så bevæger vi os videre til næste nymåne i Tvillingerne den 15. juni, hvor en ny cyklus begynder.
Så når vi står her ved nymånen i Tyren, så er det starten på en cyklus, hvor det handler om værdier, om det du vælger at bruge din tid på, og det du bliver ved med, det du bygger op, og det der får lov at holde, fordi du giver det tid og arbejder med det i et tempo, hvor du kan være med hele vejen, så det kan vokse frem over de næste uger.
Hvis du har lyst til at arbejde lidt mere bevidst med den her nymåne, så deler jeg, som jeg plejer ved både nymåne og fuldmåne, et lille ritual her på podcasten om nogle dage. Jeg lægger det ud et par dage før selve nymånen, så du har tid til at tage det med ind, når det passer ind i dit liv. Du kan sagtens arbejde med energien både et par dage før og et par dage efter, så der er god tid til at gøre det i dit eget tempo.



Leave a Reply