Intro
Velkommen til Din indre rejse gennem årets cyklus.
I dag dykker vi ned i månedsalmanakken for juni måned.
Så lav dig en kop te, sæt dig et sted, hvor du ikke bliver forstyrret, eller tag podcasten med ud på en stille gåtur i sommerlyset.
Sammen skal vi bevæge os gennem juni og kigge nærmere på de steder i måneden, hvor noget træder lidt tydeligere frem. Både på himlen, i naturen, i månecyklussen og i de gamle traditioner og mærkedage, der hører den her tid på året til.
Vi skal blandt andet omkring midsommeren, Sankt Hans, Grundlovsdag, Valdemarsdag, sommersolhverv og egetræets periode i den keltiske trækalender. Og så ser vi selvfølgelig også på de astrologiske bevægelser og månefaser, som præger juni måned i 2026.
Nogle af de astrologiske transitter kommer jeg også til at folde meget mere ud i mine ugentlige astro-overblik og i særskilte afsnit her på podcasten. Så her i månedsalmanakken bliver det mere det store overblik gennem juni måned, hvor vi stille og roligt bevæger os gennem kalenderen og ser på de dage, hvor noget fylder lidt mere i årets rytme.
Men lad os begynde med at kigge på naturen i juni.
Naturen i juni
Juni er den måned, hvor sommeren for alvor folder sig ud. Lyset fylder næsten hele døgnet nu, og særligt omkring midsommer føles det næsten, som om dagene ikke rigtig slipper taget. Morgenerne begynder tidligt med fuglesang udenfor vinduet, og aftenerne bliver hængende længe i det bløde lys, hvor himlen stadig er lys langt ud på aftenen.
Det er en anden slags måned end maj. I maj mærker man tydeligt alting springe ud og begynde. I juni står naturen mere fuld og frodig omkring os. Træerne er tætte og grønne nu, hækkene vokser hurtigt, og mange steder føles landskabet næsten tungt af liv.
Det er også nu, man begynder at lægge mærke til duftene på en anden måde. Hyldeblomsterne springer ud og fylder luften med den søde, næsten sommerlige duft, som mange forbinder med juni. De vilde roser blomstrer langs stier og hegn, og nogle steder begynder markblomster og valmuer at farve grøftekanter og enge.
Der er mere lyd i naturen nu. Bierne summer omkring blomsterne, vinden bevæger sig gennem trækronerne, og fuglene fylder de tidlige morgener og sene aftener med sang. Nogle steder kan man høre mågerne nede fra havet eller børn, der leger ude sent på aftenen, fordi lyset stadig er der.
Juni er også den måned, hvor mange begynder at flytte mere af livet udenfor. Man spiser aftensmad på altanen eller i haven, sidder længere ude om aftenen og tager flere ture til stranden eller skoven. Vinduer og døre står åbne, og sommeren begynder at fylde mere i hverdagen.
Det er også her i juni, at man begynder at mærke midsommerstemningen komme tættere på. Sankthansbålene begynder at dukke op rundt omkring, og der ligger en særlig stemning i de lyse aftener, hvor man næsten får lyst til at blive ude lidt længere, bare fordi luften føles blød og lys.
Og så er juni også tæt forbundet med afslutninger og overgange. Skoleåret slutter mange steder, studenterne springer ud, og man begynder at kunne høre horn fra studentervogne rundt omkring i gaderne. Der er noget særligt over den stemning. Noget med begyndelser og afslutninger på samme tid. Sommeren åbner sig, og mange står lige på kanten til noget nyt.
Samtidig er der en ro i juni, som er anderledes end forårets mere rastløse bevægelse. Naturen har fundet sin rytme nu. Tingene vokser i deres eget tempo, og man mærker lettere den der følelse af bare at være i det, der er omkring én.
Juni er en måned med lys, varme, liv og fællesskab. En måned, hvor naturen står stærkt omkring os, og hvor sommeren for alvor begynder at føles virkelig.
Månedens navn – Juni, skærsommer og Juno
Navnet juni har rødder tilbage i den romerske kalender og forbindes med gudinden Juno.
Juno var en af de vigtigste gudinder i den romerske mytologi og blev blandt andet forbundet med kvinder, ægteskab, fødsel, familien og beskyttelse. Hun blev set som en gudinde, der passede på hjemmet og på de relationer og fællesskaber, som mennesker byggede deres liv op omkring.
I den romerske mytologi var hun gift med Jupiter, som var gudernes konge, og sammen blev de forbundet med himlen, samfundet og den orden, man mente holdt verden sammen.
Juno blev især knyttet til kvinder gennem livets store overgange. Ægteskab, graviditet, fødsel og familieliv lå under hendes område, og derfor blev hun mange steder æret som en beskytter af både kvinder og hjemmet.
Når juni blev opkaldt efter hende, hænger det sandsynligvis sammen med, at måneden blev set som en god tid for bryllupper og nye begyndelser. Det lå midt i den lyse tid på året, hvor vejret var mildere, naturen stod frodig omkring mennesker, og det var lettere at samle familier og fællesskaber.
Der findes også nogle historikere, som mener, at navnet måske kan hænge sammen med det latinske ord iuniores, som betyder de unge. Men den forklaring, der oftest bliver brugt, er forbindelsen til gudinden Juno.
Den romerske kalender og de romerske månedsnavne spredte sig efterhånden gennem store dele af Europa, og derfor er mange af de navne, vi stadig bruger i dag, faktisk meget gamle. Januar, marts, juni og flere af de andre måneder har alle forbindelser tilbage til romerske guder, gudinder eller gamle latinske ord.
Men her i Norden havde man også sine egne navne for månederne længe før kalenderen blev, som vi kender den i dag.
I de gamle nordiske og danske bondesamfund tog man udgangspunkt i naturen, vejret og det arbejde, der fyldte på den tid af året. Månederne blev derfor ofte opkaldt efter det, man kunne se ske omkring sig i landskabet eller i hverdagen.
Juni blev blandt andet kaldt skærsommer.
Det er et gammelt nordisk ord, som beskriver den lyse og klare del af sommeren. Ordet skær hænger sammen med noget lyst eller klart, og det passer meget fint til juni, hvor lyset næsten fylder hele døgnet, og hvor de lyse nætter bliver noget helt særligt.
Nogle steder blev juni også kaldt midsommermåned, fordi det var her, man begyndte at bevæge sig ind i den lyseste tid på året omkring midsommer og sommersolhverv.
I bondesamfundet var juni en vigtig måned. Man holdt øje med vejret, med væksten på markerne og med, hvordan sommeren udviklede sig. Naturen stod stærkt nu, og meget af det arbejde, der senere skulle sikre mad og forsyninger til vinteren, begyndte at tage form omkring den her tid.
Det var også en måned, der var tæt forbundet med fællesskab og samling. Man arbejdede ude, opholdt sig mere udenfor og fulgte årets rytme tættere, fordi livet var langt mere afhængigt af naturens cyklus, end det er for mange i dag.
Når man ser på juni både gennem de romerske traditioner og de gamle nordiske navne, er der egentlig noget af det samme, der går igen. Noget med liv, fællesskab, vækst og den lyse tid på året, hvor alting står mere åbent.
Og det passer egentlig meget godt til juni som måned. Naturen står frodig omkring os, lyset topper omkring midsommer, og mange begynder at mærke den særlige sommerstemning, hvor hverdagen åbner sig lidt mere op, og hvor livet i højere grad flytter udenfor.
Månedsalmanakken
Og med det bevæger vi os videre ind i selve månedsalmanakken for juni.
Nu skal vi begynde at kigge nærmere på de steder i måneden, hvor der sker noget særligt i årets cyklus. De dage, hvor der sker noget enten på himlen, i månecyklussen, i naturen, i traditionerne eller i kalenderen omkring os.
Nogle af de astrologiske bevægelser kommer jeg også til at folde meget mere ud i mine ugentlige astro-overblik og i særskilte afsnit her på podcasten. Så her i månedsalmanakken bliver det mere det store overblik gennem juni måned, hvor vi stille og roligt bevæger os gennem kalenderen og kigger på de dage, hvor noget træder lidt tydeligere frem.
Der er både gamle traditioner, mærkedage, månefaser, astrologiske skift og årets store midsommerstemning vævet ind i juni. Så lad os begynde ved månedens første dag, hvor Merkur bevæger sig ind i Krebsens tegn.
1. juni – Merkur går ind i Krebsen
Den 1. juni skifter Merkur tegn og bevæger sig ind i Krebsen klokken 13.56.
Merkur er den planet, der i astrologien forbindes med tanker, kommunikation, læring og den måde, vi tager verden ind på gennem ord, samtaler og indtryk. Når Merkur skifter tegn, ændrer det lidt på tonen i den måde, vi tænker, taler og forholder os til det, der sker omkring os.
Når Merkur bevæger sig ind i Krebsen, bliver kommunikationen gerne mere personlig og følelsesnær. Krebsen er et vandtegn og forbindes med følelser, minder, familie, hjem og det, der føles trygt og nært.
Det kan være en periode, hvor samtaler lettere kommer til at handle om det personlige, om relationer, familie eller ting fra fortiden, som pludselig fylder lidt mere. Mange oplever også, at tanker og følelser hænger tættere sammen her, så man ikke kun tænker over tingene, men også mærker dem mere.
Merkur bevæger sig videre gennem Krebsens tegn i de kommende uger, så det er en energi, vi kommer til at være i et stykke tid hen over sommeren.
Hvis du har lyst til at dykke meget mere ned i Merkur i Krebsen, så folder jeg det meget mere ud i mit astro-overblik for uge 23 her på podcasten, hvor jeg går mere i dybden med både energien, temaerne og hvordan den her transit kan mærkes i hverdagen.
5. juni – Fars dag og Grundlovsdag
Den 5. juni er en dag, hvor flere forskellige traditioner mødes i den danske kalender. Det er både Fars dag og Grundlovsdag, og selvom de to dage ikke direkte hænger sammen, er det for mange alligevel blevet en dag, der forbindes med sommer, fællesskab, familie, flag og det at samles.
Lad os begynde med Fars dag.
Fars dag bliver fejret mange steder rundt omkring i verden, men datoen varierer fra land til land. I Danmark ligger den fast den 5. juni, samme dag som Grundlovsdag.
Dagen opstod oprindeligt i USA i begyndelsen af 1900-tallet. Historien går på, at idéen kom fra en kvinde ved navn Sonora Smart Dodd, som gerne ville ære sin far, der alene havde opdraget sine børn efter morens død. Hun syntes, fædre også fortjente en dag ligesom Mors dag, og langsomt begyndte traditionen at sprede sig.
Den første officielle Fars dag blev holdt i byen Spokane (Spou-can) i staten Washington i 1910.
Men det tog faktisk ret lang tid, før dagen for alvor slog igennem. Mange syntes i starten, den virkede lidt kunstig eller for kommerciel, og i USA blev Fars dag faktisk først gjort til en officiel national mærkedag i 1972.
I Danmark begyndte Fars dag at dukke op i løbet af første halvdel af 1900-tallet, men det var især fra 1950’erne og 1960’erne, at den for alvor begyndte at blive almindelig og noget, de fleste kendte til. Det hænger blandt andet sammen med efterkrigstiden, hvor flere amerikanske traditioner begyndte at sprede sig til Europa gennem film, reklamer, magasiner og populærkultur.
I Danmark blev Fars dag lagt den 5. juni, så den faldt sammen med Grundlovsdag. Det gjorde det lettere at huske dagen, og fordi mange allerede havde fri eller kortere arbejdsdag dér, passede det godt ind i dansk tradition.
For mange er det en ret stille mærkedag. Det er måske ikke en dag med de helt store traditioner, men mere en anledning til lige at stoppe op og vise opmærksomhed overfor sin far eller en anden mandlig omsorgsperson i sit liv.
Nogle giver en gave, inviterer på frokost, sender en besked eller ringer. Andre bruger bare dagen som en anledning til lige at tænke på relationen til deres far eller den rolle, han har haft i deres liv.
Og ligesom med Mors dag kan Fars dag vække mange forskellige følelser. Nogle har et nært og trygt forhold til deres far, andre har et mere kompliceret forhold, og nogle har mistet deres far eller haft andre mennesker, der har udfyldt den rolle i deres liv.
Så dagen kan også handle om at tænke på de mennesker, der har været med til at skabe tryghed, retning eller støtte undervejs. Det kan være en bedstefar, en bonusfar, en lærer, en ven eller en anden person, som har haft betydning.
Og så deler dagen altså dato med Grundlovsdag. Grundlovsdag markerer den dag, hvor Danmark fik sin første grundlov den 5. juni 1849.
Det var en meget stor forandring i Danmarkshistorien, fordi det var her, man gik fra enevælde til folkestyre. Indtil da havde Danmark været styret som et enevælde i næsten 200 år. Det betød, at kongen havde den øverste magt og kunne træffe beslutninger uden at spørge befolkningen.
Men i løbet af 1800-tallet begyndte mange steder i Europa at bevæge sig i retning af mere demokrati og større frihed for befolkningen. Folk begyndte at diskutere rettigheder, frihed, politik og spørgsmålet om, hvem der egentlig skulle have indflydelse på samfundet.
I Danmark blev det kong Frederik den 7., der underskrev grundloven i 1849.
Med grundloven fik Danmark blandt andet en rigsdag og begyndte langsomt at bevæge sig mod det demokrati, vi kender i dag. Rigsdagen var det, man dengang kaldte den danske lovgivende forsamling. Altså et sted, hvor man samledes for at diskutere love, politik og hvordan landet skulle styres. Før grundloven var det kongen, der i princippet bestemte det hele selv. Men med grundloven begyndte magten langsomt at blive delt mere ud.
Rigsdagen bestod af to dele: Folketinget og Landstinget. Folketinget var den del, hvor almindelige borgere kunne vælge repræsentanter ind, mens Landstinget var mere for de velstående og magtfulde i samfundet. Det fungerede altså ikke helt som det demokrati, vi kender i dag, men det var begyndelsen på, at flere mennesker fik mulighed for at få indflydelse på samfundet.
Det betød desværre heller ikke, at alle mennesker pludselig fik stemmeret fra den ene dag til den anden. Man taler ofte om de såkaldte fem F’er. Det var de grupper, som stadig ikke havde stemmeret efter grundloven i 1849.
Det var:
– fruentimmere, altså kvinder
– folkehold, som var tjenestefolk og ansatte, der boede hos deres arbejdsgiver
– fattige, som havde modtaget fattighjælp
– fjolser, som var mennesker med psykiske lidelser eller udviklingshandicap
– og fremmede, altså mennesker uden dansk statsborgerskab
Så selvom grundloven var begyndelsen på folkestyret i Danmark, var der stadig mange mennesker, som ikke havde mulighed for at stemme eller få politisk indflydelse. Kvinder fik for eksempel først stemmeret i Danmark i 1915, altså mange år senere.
Men grundloven i 1849 blev alligevel et vigtigt vendepunkt, fordi det var begyndelsen på den udvikling, som senere førte til det demokrati, vi har i dag.
Grundloven handlede blandt andet om:
– ytringsfrihed
– religionsfrihed
– retten til at samles
– og at magten ikke længere kun lå hos kongen alene
Når man ser tilbage på det i dag, kan det være svært helt at forestille sig, hvor stor en omvæltning det egentlig var.
I dag forbinder mange nok mest Grundlovsdag med en halv fridag, taler, flag og sommerstemning. Mange arbejdspladser lukker tidligere, og nogle steder holder man grundlovsmøder, hvor politikere og organisationer holder taler i parker, forsamlingshuse eller ude i det fri.
Der ligger også noget meget dansk over dagen. Noget med fællesskab, højskolesang, sommervejr, kaffe på terrassen og mennesker samlet under flagstænger i begyndelsen af juni.
Og selvom mange måske ikke går rundt og tænker over grundloven til hverdag, så er det jo faktisk den, der ligger under meget af det samfund, vi lever i. De rettigheder og friheder, mange tager for givet i dag, begyndte med den grundlov, der blev underskrevet tilbage i 1849.
Så den 5. juni bliver på sin egen måde både en personlig og en fælles dag. En dag, der både handler om relationer tæt på os og om det samfund og fællesskab, vi er en del af.
8. juni – Sidste kvarter i Fiskene
Den 8. juni når vi til sidste kvarter i månecyklussen, og denne gang står månen i Fiskene. Selve sidste kvarter finder sted klokken 12.03.
Sidste kvarter ligger mellem fuldmånen og nymånen og er den del af månecyklussen, hvor energien stille og roligt begynder at vende mere indad. Det er gerne her, man begynder at samle lidt op og mærke efter, hvad der stadig giver mening at tage med videre, og hvad der måske er ved at være færdigt.
Når månen står i Fiskene, kan den her fase føles mere stille og eftertænksom. Fiskene er et vandtegn, som forbindes med intuition, fantasi, drømme og det mere indre følelsesliv.
Det kan være en periode, hvor man lettere får lyst til at trække sig lidt tilbage og være mere i sit eget selskab. Mange mærker også stemninger stærkere her, eller opdager at tankerne flyder lidt mere frit, end de plejer.
Hvis du har lyst til at dykke meget mere ned i sidste kvarter i Fiskene og den energi, der ligger omkring denne del af månecyklussen, så fortæller jeg meget mere om det i mit astro-overblik for uge 24 på podcasten.
10. juni – Eg i den keltiske trækalender
Den 10. juni bevæger vi os ind i en ny periode i den keltiske trækalender, hvor egetræet hører til den tid, vi går ind i nu. Perioden varer frem til den 8. juli.
I den keltiske trækalender bliver året delt op i forskellige perioder, som hver er knyttet til et bestemt træ. Tanken bag kalenderen hænger sammen med de gamle naturtraditioner, hvor træerne blev set som noget mere end bare planter i landskabet. Man levede tættere på naturen dengang og lagde mærke til, hvordan forskellige træer blomstrede, voksede og ændrede sig gennem året.
Hvert træ blev forbundet med bestemte kvaliteter og med den tid på året, det hørte til. Træerne blev en måde at forstå naturens rytme på og spejle den tid, man stod i.
I juni og begyndelsen af juli er det altså egetræet, der hører til perioden.
Egetræet har haft en særlig betydning mange steder gennem historien. Det er et træ, der kan blive enormt gammelt og stå det samme sted i flere hundrede år. Mange egetræer bliver også meget store med kraftige stammer og brede grene, og derfor er træet gennem tiden blevet forbundet med styrke, stabilitet og det at stå solidt plantet gennem storme og årstidernes skiften.
I gamle dage lagde man også mærke til, at lyn ofte slog ned i egetræer. Derfor begyndte nogle at forbinde træet med torden, med kræfterne oppe fra himlen og med de gamle guder.
I den nordiske mytologi blev egetræet blandt andet knyttet til Thor.
Thor var tordenguden, og mange forbandt ham med den kraft, man oplevede i naturen under storme og tordenvejr. Han blev set som en beskytter, men også som en gud, der kunne mærkes, når himlen åbnede sig over landskabet. Derfor blev egetræet også nogle steder set som et træ, der kunne beskytte mennesker og skabe tryghed omkring det sted, hvor det stod.
Der er også noget særligt over gamle egetræer. Mange mennesker kender nok følelsen af at stå foran et meget gammelt træ og mærke, hvor roligt og stabilt det føles. Som om det bare står dér helt stille, mens årstiderne skifter omkring det.
I gamle landsbyer og samfund samledes mennesker også ofte omkring store træer. Nogle steder blev der holdt møder under dem, andre steder blev de brugt som pejlemærker eller steder, hvor folk mødtes og fortalte historier.
På den måde blev træerne også en del af fællesskabet og af det liv, der udspillede sig omkring dem.
Når egetræet hører til perioden her i juni og begyndelsen af juli, passer det egentlig meget godt til den stemning, der også ligger i sommeren. Noget med styrke, ro og det, der får lov til at vokse over tid i sit eget tempo.
Ritual til egetræets periode i den keltiske trækalender
Hvis du har mulighed for det, så gå en tur et sted, hvor der står egetræer, og vælg et eller flere blade, som du føler dig draget mod.
Når du kommer hjem, kan du skrive et ord på hvert blad. Det kan være noget, du gerne vil invitere mere ind i dit liv i den her periode.
Det kan for eksempel være: ro, styrke, stabilitet, tålmodighed, mod, tillid, grounding….
Du kan skrive ordene med en tusch, eller bare skrive dem med fingeren eller lidt spyt, hvis du gerne vil holde dem mere private og kun lade dem være mellem dig og dig selv.
Bagefter kan du evt lægge bladene ind i en bog og presse dem gennem resten af sommeren.
På den måde bliver bladene et lille symbol på det, du gerne vil give mere plads i dit liv i den her periode. Noget, der får lov til at vokse stille og roligt over tid, ligesom egetræet selv.
13. juni – Venus går ind i Løven
Den 13. juni skifter Venus tegn og bevæger sig ind i Løven klokken 12.47.
Venus er den planet, der i astrologien forbindes med kærlighed, relationer, nydelse og det, vi bliver tiltrukket af. Den siger også noget om den måde, vi viser omsorg på, og hvad der får os til at føle os værdsat og forbundet med andre.
Løven er et ildtegn, som hænger sammen med kreativitet, varme, livsglæde og det at vise mere af sig selv.
Når Venus bevæger sig ind i Løven, kan relationer føles lidt varmere og mere levende. Mange mærker også mere lyst til at udtrykke sig kreativt, gøre noget særligt ud af sig selv eller være mere åbne omkring det, de føler.
Der kan også komme mere fokus på hjertet i den her periode. På glæde, kærlighed og det, der får én til virkelig at føle sig levende.
Hvis du har lyst til at dykke meget mere ned i Venus i Løven og den energi, der følger med den her transit, så fortæller jeg meget mere om det i mit astro-overblik for uge 24 på podcasten.
15. juni – Nymåne i Tvillingerne
Den 15. juni har vi nymåne i Tvillingerne, og den finder sted klokken 04.56.
En nymåne markerer begyndelsen på en ny månecyklus. Det er den fase, hvor månen står mørk på himlen, og hvor energien forbindes med nye begyndelser, nye tanker og det, der så småt begynder at tage form.
Denne gang står nymånen i Tvillingerne. Tvillingerne er et lufttegn, som hænger sammen med tanker, samtaler, nysgerrighed og den måde, vi lærer og udveksler idéer med hinanden på.
Det kan være en periode, hvor man får lyst til at tænke i nye retninger, lære noget nyt eller række mere ud til andre mennesker. Mange oplever også, at der kommer mere bevægelse i tankerne her, og at nye idéer eller samtaler begynder at fylde mere.
Hvis du har lyst til at dykke meget mere ned i nymånen i Tvillingerne og den energi, der ligger omkring denne del af månecyklussen, så fortæller jeg meget mere om det i mit astro-overblik for uge 25 her på podcasten. Og som altid kommer jeg også til at lave et lille ritual til nymånen, som bliver lagt op et par dage før både på podcasten og på hjemmesiden
15. juni – Valdemarsdag
Den 15. juni er det Valdemarsdag, og det er den dag, man traditionelt forbinder med Dannebrog og fortællingen om det danske flag.
Valdemarsdag er opkaldt efter kong Valdemar Sejr. Han var konge af Danmark i begyndelsen af 1200-tallet, og det er omkring ham, den gamle fortælling om Dannebrog knytter sig. Ifølge legenden fandt det sted den 15. juni 1219 under et slag i Estland ved byen Lyndanisse, som i dag ligger der, hvor Tallinn ligger.
Fortællingen siger, at danskerne var ved at tabe slaget. Kampen gik dårligt, og hæren var presset. Samtidig fortæller legenden også om ærkebiskoppen Anders Sunesen. Han stod ifølge fortællingen på en bakketop under slaget og bad med armene løftet mod himlen. Så længe han holdt armene løftet, gik det godt for de danske soldater. Men når han blev træt og armene sank ned, begyndte danskerne at blive presset tilbage. Til sidst skulle andre efter sigende have hjulpet ham med at holde armene oppe, fordi han var helt udmattet.
Og midt i det hele, hvor slaget så ud til at vende sig imod danskerne, fortæller legenden, at et rødt flag med et hvidt kors pludselig kom ned fra himlen. Da danskerne så flaget, fik de nyt mod, vendte slaget og vandt. Det flag blev senere til Dannebrog.
Ok …. lad os lige lægge hurraflagene og den nationale brystsvulmen og de helt store fædrelandsfølelser lidt væk for et øjeblik. Jeg læste i tidernes morgen historie på universitetet, inden jeg hoppede over på engelsk og litteraturvidenskab i stedet. Og i historie lærer man om kildekritik. Lad os lige se på, hvad vi egentlig véd med sikkerhed:
Der findes faktisk ikke nogen historisk kilde fra selve slaget i 1219, som nævner, at et flag faldt ned fra himlen.
Det er det vigtige først.
Historien om Dannebrog, der daler ned fra himlen under slaget i Estland, dukker først op langt senere i middelalderen — flere hundrede år efter selve slaget. Så det er altså en legende og ikke noget, historikere i dag ser som en bogstavelig historisk begivenhed.
Det betyder ikke, at historien “er forkert” i den måde, mennesker dengang forstod verden på. Men historisk set regner man det som en fortælling, der er vokset frem efterfølgende.
Det mest sandsynlige er egentlig bare, at danskerne allerede havde et korsbanner eller et rødt krigsflag med i slaget.
Korsflag var meget almindelige i korstogstiden, fordi kristne hære brugte kors som symbol på tro, beskyttelse og guddommelig støtte. Danmark var jo på korstog mod de hedenske estere, så et kristent korsbanner ville give rigtig god mening i den sammenhæng.
Nogle historikere mener derfor, at fortællingen kan være vokset frem ud fra et eksisterende banner, som senere blev omgærdet af en mere mytisk historie.
Andre peger også på, at middelalderens mennesker oplevede verden meget mere symbolsk og religiøst, end vi gør i dag.
Hvis noget uventet skete i et slag — hvis vinden vendte, hvis hæren pludselig fik nyt mod, eller hvis et banner blev løftet på et afgørende tidspunkt — så kunne man sagtens forstå det som et tegn fra Gud.
Så når fortællingen siger, at flaget “kom ned fra himlen”, behøver det ikke nødvendigvis at betyde, at folk bogstaveligt så et flag falde ud af skyerne på samme måde, som vi ville forstå det i dag.
Det kan også være en måde at fortælle, at sejren blev oplevet som guddommelig hjælp.
Og det er egentlig dét, mange historikere ser legenden som i dag: en symbolsk fortælling om tro, håb og guddommelig støtte i en tid, hvor religion fyldte enormt meget i menneskers forståelse af verden.
MEN: selvom historien måske mere hører hjemme i legendernes verden end i historiebøgernes, så har den fået stor betydning i dansk kultur og historie, og derfor forbindes Valdemarsdag i dag stadig med Dannebrog og det danske flag.
Dannebrog bliver ofte omtalt som verdens ældste nationalflag, der stadig er i brug. Det er der mange danskere, der er stolte af, og flaget fylder også stadig meget i Danmark i forhold til mange andre lande.
Vi bruger jo flaget på en lidt særlig måde herhjemme.
I mange andre lande forbindes flag primært med nationaldage, politik eller store officielle begivenheder. Men i Danmark er Dannebrog også blevet en del af hverdagen og de små fejringer.
Vi bruger det til fødselsdage, studenterfester, jul, konfirmationer og sommerfester. Mange har små flag stående på bordet eller hænger flagranker op, når noget skal fejres. Vi har flag i lagkagen og servietter med Dannebrog, osv.
Så selvom Dannebrog selvfølgelig også er et nationalflag, er det for mange danskere også tæt forbundet med fællesskab, traditioner og hyggelige stunder sammen med andre mennesker.
Og så ligger Valdemarsdag jo midt i juni, hvor sommeren for alvor er begyndt at fylde. Flagstænger rundt omkring i haverne, lyse aftener og den danske sommerstemning passer egentlig meget fint sammen med den her dag.
Valdemarsdag, d. 15. juni, er stadig en officiel flagdag: busserne flager og mange steder kan man se Dannebrog vejre over offentlige bygninger og private hjem, selvom der også er mange, der næsten ikke tænker over datoen længere. Men fortællingen om Dannebrog lever stadig videre som en del af den danske historie og den måde, mange danskere forbinder sig med flaget og traditionerne omkring det.
19. juni – Chiron går ind i Tyren
Den 19. juni skifter Chiron tegn og bevæger sig ind i Tyren klokken 23.20.
Chiron forbindes i astrologien med de steder i os, hvor livet har sat nogle spor. Det kan være erfaringer, man bærer med sig, ting man har kæmpet med eller gamle sår, som stadig kan mærkes. Det er også den energi, der hænger sammen med healing, udvikling og den måde, vi stille og roligt lærer os selv bedre at kende gennem det, vi har været igennem.
På engelsk kaldes Chiron ofte for “The Wounded Healer”, altså den sårede healer.
Det handler om tanken om, at de steder i livet, hvor vi selv har mærket smerte og usikkerhed eller virkelig følt os sårbare, også kan blive de steder, hvor vi med tiden udvikler en større forståelse for både os selv og andre, finder mere styrke i os selv og bliver bedre til at hjælpe eller støtte andre mennesker gennem det, vi selv har været igennem.
Tyren er et jordtegn og forbindes med tryghed, værdier, kroppen, stabilitet og det, der får os til at føle os mere forankrede i livet.
Når Chiron bevæger sig ind i Tyren, kan der komme mere fokus på de områder i livet, hvor vi søger tryghed og stabilitet. Det kan også handle om selvværd, relationen til kroppen eller det sted, hvor man forsøger at finde mere ro og fodfæste i sig selv.
Chiron bevæger sig langsomt, så det er en transit, som kommer til at præge en længere periode fremover. Den går først ind i Tvillingerne i 2033-34 (retrograd tilbage til Tyren i en periode)
Hvis du har lyst til at dykke meget mere ned i Chiron i Tyren og den energi, der følger med den her transit, så fortæller jeg meget mere om det i mit astro-overblik for uge 25 på podcasten.
21. juni – Første kvarter i Vægten, Solen i Krebsen og Litha
Den 21. juni er en af årets helt store overgangsdage i årets cyklus.
Det er her, vi når sommersolhverv/Litha og årets længste dag. Solen bevæger sig ind i Krebsens tegn, og samtidig har vi første kvarter i Vægten.
Det er en dag, hvor mange forskellige lag mødes på én gang. Både astrologisk, i naturen og i de gamle midsommertraditioner.
Lad os begynde med månen.
Første kvarter i Vægten
Den 21. juni har vi første kvarter i Vægten, og det finder sted klokken 23.55.
Første kvarter ligger mellem nymånen og fuldmånen og er den del af månecyklussen, hvor det, der begyndte ved nymånen, så småt begynder at tage mere form.
Når månen står i Vægten, kommer der mere fokus på relationer, balance, harmoni, skønhed, æstetik og den måde, vi er sammen med andre mennesker på.
Hvis du har lyst til at dykke meget mere ned i første kvarter i Vægten og den energi, der ligger omkring denne del af månecyklussen, så fortæller jeg meget mere om det i mit astro-overblik for uge 25 på podcasten.
Solen går ind i Krebsen
Den 21. juni klokken 10.24 bevæger solen sig ind i Krebsens tegn.
Krebsen er et vandtegn og forbindes blandt andet med følelser, hjem, familie, omsorg og det, der føles trygt og nært.
Når solen bevæger sig ind i Krebsen, markerer det også begyndelsen på Krebsens sæson, hvor fokus mange steder retter sig mere mod hjemmet, relationerne og det mere nære liv.
Jeg kommer til at lave et langt og meget mere dybdegående afsnit om Krebsens energi, hvor jeg folder tegnet meget mere ud og ser nærmere på både symbolikken, astrologien og den måde, Krebsens energi kan mærkes i hverdagen. Det afsnit kommer her på podcasten, og du vil også kunne finde det inde på min hjemmeside.
Litha og sommersolhverv
Den 21. juni markerer også Litha eller sommersolhverv, som er en af årets otte sabbatter i heksenes årshjul.
Det er årets længste dag og den lyseste tid på året. Solen står på sit højeste punkt, og mange steder føles det næsten, som om mørket helt forsvinder for en stund.
Sommersolhverv har været markeret i rigtig mange kulturer gennem tiden. Man har fejret lyset, solen, sommeren og den overflod, naturen står i netop nu.
I de gamle midsommertraditioner tændte man bål, samledes ude i naturen og markerede den tid på året, hvor lyset kulminerer, lige før dagene stille og roligt begynder at blive kortere igen.
Jeg kommer også til at lave et stort og meget mere uddybende afsnit om Litha og sommersolhverv, hvor jeg går meget mere i dybden med både historien, symbolikken, traditionerne og den energi, der knytter sig til midsommeren og årets lyseste tid. Det afsnit kommer her på podcasten, og du vil også kunne finde det på hjemmesiden.
23.–24. juni – Sankt Hans
Den 23. juni om aftenen og den 24. juni markerer vi Sankt Hans, som er en af de gamle midsommertraditioner, der stadig fylder rigtig meget i Danmark.
Det er den tid på året, hvor lyset næsten føles uendeligt. Aftenerne er lyse længe, luften er mildere, og mange samles omkring bål, strande, haver og fællessang.
Sankt Hans-aften falder den 23. juni, altså aftenen før selve Sankt Hans-dag den 24. juni. Det hænger sammen med en gammel måde at regne døgn på, hvor man tidligere begyndte højtider og mærkedage aftenen før. Det ser vi også ved juleaften, som jo ligger aftenen før juledag.
Sankt Hans er oprindeligt knyttet til Johannes Døberen/John the Baptist
På dansk blev Johannes med tiden til Hans, og derfor fik dagen navnet Sankt Hans. Ifølge den kristne tradition er den 24. juni Johannes Døberens fødselsdag, og derfor blev dagen en kirkelig mærkedag.
Men midsommeren og sommersolhvervet havde været noget særligt længe før kristendommen kom til Norden.
I rigtig mange gamle kulturer markerede man årets lyseste tid med bål, ritualer og fejringer. Det var en tid, hvor man så naturen som særligt levende og kraftfuld. Da kristendommen senere bredte sig, blev mange af de gamle højtider flettet sammen med kristne mærkedage, og på den måde blev midsommerfejringen koblet sammen med Sankt Hans.
Det er også derfor, der stadig ligger flere lag i traditionen. Både noget kristent, noget folkeligt og noget gammelt naturtro og næsten magisk.
I folketroen blev midsommernatten nemlig set som en særlig nat. Man mente, at naturen stod stærkere netop her omkring sommersolhverv, og at planter og urter havde ekstra kraft i sig.
Derfor samlede mange mennesker urter på Sankt Hans-natten. Nogle tørrede dem og brugte dem senere som lægeplanter eller te. Andre lagde dem under hovedpuden, hængte dem i hjemmet eller brugte dem som beskyttelse.
Man mente også nogle steder, at sløret mellem verdener var tyndere omkring midsommer. At drømme, varsler og tegn kunne føles stærkere her.
Og så er der selvfølgelig bålet. Sankt Hans-bålet er stadig noget af det, mange forbinder mest med aftenen. I gamle dage blev ild ofte brugt som en form for beskyttelse og renselse. Man tændte bål for at holde mørke kræfter væk og for at markere overgangen ind i den lyse tid.
Senere blev heksen en del af traditionen. Det er faktisk en ret sen tradition at sende en heks til Bloksbjerg på bålet, og den hænger sammen med de gamle forestillinger om hekse og trolddom, som især fyldte meget i Europa i 1500- og 1600-tallet.
Christian IV.
Det var især i hans tid, at hekseforfølgelserne i Danmark tog voldsomt til.
Det interessante er egentlig, at Christian 4. som ung konge var kendt for det der meget livlige og festglade hofliv. Han elskede store byggerier, rejser, kvinder, fester og et meget prangende kongeliv. Men senere i livet blev han langt mere religiøs og præget af tidens stærke tro på synd, djævelen og kampen mellem Gud og mørke kræfter.
Og det er vigtigt at forstå, at mennesker dengang virkelig troede på hekse.
I dag tænker vi ofte på hekse som eventyrfigurer eller noget hyggeligt og magisk omkring Sankt Hans. Men i 1500- og 1600-tallet blev hekseri opfattet som noget dybt alvorligt. Man mente faktisk, at nogle mennesker kunne samarbejde med Djævelen, skade andre med trolddom, ødelægge høsten, gøre folk syge eller skabe storme og ulykker.
Det var altså ikke bare overtro i “nå pyt”-forstand. Det var noget, mange oprigtigt frygtede.
Når man hører historier om hekse i dag, kan det også være svært helt at forstå, hvorfor mennesker dengang blev så bange for dem. Men ofte var det jo helt almindelige kvinder fra lokalsamfundet, som havde viden om urter, sygdomme, fødsler eller naturmedicin.
Nogle var det, man senere begyndte at kalde kloge koner. Kvinder som folk faktisk opsøgte, når de havde brug for hjælp. Det kunne være til sygdom, smerter, fødsler eller urter, der kunne påvirke kroppen på forskellige måder.
Og hvis noget så senere gik galt, eller hvis man blev uvenner med hinanden, kunne mistanken hurtigt begynde at vokse.
Hvis en person blev syg, høsten slog fejl, eller et dyr døde kort tid efter et skænderi, så kunne nogle begynde at tro, at kvinden havde kastet en forbandelse eller brugt trolddom.
I dag ved vi jo, at sygdomme, infektioner og forgiftninger havde helt naturlige forklaringer. Men dengang forstod man meget mindre om kroppen, sygdomme og naturvidenskab, og derfor blev frygt, rygter og mistanker ofte blandet sammen med troen på hekseri.
Og Christian 4. interesserede sig meget for det her.
Han var blandt andet inspireret af de store hekseprocesser rundt omkring i Europa, og under hans regeringstid blev lovene mod hekseri strammet.
Det førte til nogle af de største hekseforfølgelser i Danmarks historie.
Særligt i begyndelsen af 1600-tallet blev mange kvinder ikke bare anklaget for hekseri. Nogle blev tortureret til tilståelser, og flere blev dømt til døden og brændt.
Og noget af det, der virker helt vildt at tænke på i dag, er den måde, man forsøgte at ‘bevise’, om nogen var hekse.
Nogle steder blev kvinder udsat for forskellige prøver, hvor man mente, at Gud ville afsløre sandheden. Der findes blandt andet historier om kvinder, der fik bundet tunge ting fast til kroppen og blev kastet i vandet. Tanken var, at hvis de sank og druknede, så var de uskyldige. Men hvis de flød ovenpå, så måtte det være et tegn på hekseri.
Det er jo helt absurd at tænke på i dag, fordi prøven nærmest var umulig at overleve uanset hvad.
Og det siger også noget om, hvor stærk frygten og overtroen var på den tid.
I dag forbinder mange jo hekse med magi, fantasy, eventyr og noget næsten hyggeligt omkring Sankt Hans. Men i virkeligheden ligger der også en ret mørk historie bag med virkelige mennesker, som blev anklaget, frygtet og henrettet.
Og det er også derfra, at forestillingen om heksen på bålet for alvor begynder at sætte sig fast i folks bevidsthed.
Men selve heksen på Sankt Hans-bålet er meget yngre end de egentlige hekseafbrændinger.
Den tradition begynder først rigtigt at dukke op i Danmark i slutningen af 1800-tallet og bliver især almindelig i 1900-tallet.
Så når vi i dag sender en “heks til Bloksbjerg”, så er det altså en folkelig tradition, der er opstået længe efter de virkelige hekseprocesser.
Bloksbjerg stammer fra tysk folketro og blev set som et sted, hvor hekse samledes med Djævelen.
Bloksbjerg er nemlig ikke bare et opdigtet navn. Det hænger sammen med et rigtigt bjerg i Tyskland, som hedder Brocken og ligger i Harzen. I dansk folketro blev det til Bloksbjerg.
I middelalderen og især under hekseforfølgelserne opstod der fortællinger om, at hekse fløj gennem natten for at samles på bestemte bjergtoppe sammen med Djævelen. Og Brocken-bjerget i Tyskland blev et af de steder, som mange historier begyndte at kredse om.
Det hænger blandt andet sammen med, at bjerget ofte var dækket af tåge, stormvejr og mærkeligt lys oppe i højderne. For mennesker dengang kunne sådan et sted hurtigt komme til at virke mystisk og overnaturligt.
Man forestillede sig derfor, at hekse samledes dér til store natlige møder med Djævelen, især omkring Valborgsaften og midsommer.
Så Bloksbjerg blev efterhånden nærmest et symbolsk sted i folketroen. Et slags fantasisted, hvor alt det mørke, farlige og forbudte blev samlet.
I dag er det for mange mest blevet en symbolsk del af traditionen, men der ligger også en tung historie bag, fordi virkelige mennesker dengang blev anklaget for hekseri og i nogle tilfælde henrettet.
Samtidig er Sankt Hans i dag for mange også bare noget meget dansk og sommerligt.
Duften af bål. Lyse aftener. Folk der sidder med tæpper på stranden eller i en park. Fællessang. Børn der løber rundt sent om aftenen, mens solen næsten stadig hænger på himlen.
Der er noget helt særligt over den stemning. Og selvom mange måske ikke tænker så meget over den gamle historie bag længere, så lever følelsen af midsommer og fællesskab stadig meget stærkt videre i Sankt Hans.
Hvis du har lyst, kan du også bruge aftenen til et lille midsommerritual. Du kan tænde et lys eller et lille bål, hvis du har mulighed for det, og bruge lidt tid på at tænke over, hvad der fylder i dit liv lige nu.
– Hvad ønsker du at tage med videre ind i resten af sommeren?
– Hvad vil du gerne give mere plads?
– Og er der noget, du er klar til at slippe?
Nogle skriver det ned på et lille stykke papir og lader det brænde i bålet eller i flammen fra et lys som et symbol på at give slip eller sende noget videre.
Andre samler midsommerurter eller blomster og laver en lille buket, som får lov til at tørre gennem sommeren som et minde om den her tid på året og den stemning, midsommeren bærer med sig.
28. juni – Mars går ind i Tvillingerne
Den 28. juni skifter Mars tegn og bevæger sig ind i Tvillingerne klokken 21.29.
Mars er den planet, der i astrologien forbindes med handling, energi, drivkraft og den måde, vi går efter det, vi gerne vil. Den siger også noget om tempo, og at tage initiativ og hvordan vi bruger vores energi på i hverdagen.
Tvillingerne er et lufttegn, som hænger sammen med tanker, kommunikation, nysgerrighed og bevægelse.
Når Mars bevæger sig ind i Tvillingerne, kan tempoet føles lidt hurtigere. Mange oplever også mere mental energi her, flere idéer eller større lyst til at tale, diskutere og kaste sig over nye projekter og interesser.
Det kan også være en periode, hvor man lettere bliver optaget af mange forskellige ting på én gang, eller får lyst til at følge de nye idéer og tanker, der hele tiden dukker op undervejs.
Hvis du har lyst til at dykke meget mere ned i Mars i Tvillingerne og den energi, der følger med den her transit, så fortæller jeg meget mere om det i mit astro-overblik for uge 26 på podcasten. Du kan også læse mere inde på min hjemmeside.
29. juni – Merkur går retrograd
Den 29. juni går Merkur retrograd i Krebsens tegn.
Når en planet går retrograd, betyder det set fra jorden, at den ser ud til at bevæge sig baglæns på himlen. Planeten ændrer ikke faktisk retning ude i rummet, men fra vores perspektiv her på jorden ser det sådan ud.
I astrologien forbindes Merkur med tanker, kommunikation, planlægning, teknologi, aftaler og den måde, vi udveksler information med hinanden på.
Det er jo også den periode, hvor astrologer elsker at sige, at nu går Nets sikkert ned igen, mails forsvinder, eller toget bliver forsinket. Om det faktisk passer, må folk selv vurdere. Men Merkur retrograd er i hvert fald blevet ret kendt for alt det med misforståelser, teknik der driller og planer, der pludselig ændrer sig.
Samtidig handler Merkur retrograd også om at sætte tempoet lidt ned og kigge tilbage. Det kan være en periode, hvor gamle tanker, samtaler eller situationer dukker op igen, så man kan se på dem med nye øjne.
Denne gang sker det i Krebsens tegn, som blandt andet forbindes med følelser, hjem, familie og det mere personlige følelsesliv.
Hvis du har lyst til at dykke meget mere ned i Merkur retrograd og den energi, der følger med den her periode, så fortæller jeg meget mere om det i mit astro-overblik for uge 27 på podcasten. Du kan også læse mere inde på min hjemmeside.
30. juni – Fuldmåne i Stenbukken
Den 30. juni har vi fuldmåne i Stenbukken, og den finder sted klokken 01.58.
En fuldmåne markerer det punkt i månecyklussen, hvor månen står fuldt oplyst på himlen. Det er ofte en fase, hvor noget bliver tydeligere, hvor følelser kan fylde mere, og hvor man lettere får øje på det, der har været undervejs gennem den seneste månecyklus.
Denne gang står månen i Stenbukken, mens solen står i Krebsen.
Stenbukken forbindes blandt andet med ansvar, struktur, arbejde og det, vi forsøger at bygge op over tid. Krebsen handler mere om følelser, hjem, nærhed og det personlige liv.
Ved den her fuldmåne kan man derfor mærke spændingen mellem det, man skal og det, man føler. Mellem ansvar og behovet for ro, nærhed og følelsesmæssig tryghed.
Det kan også være en fuldmåne, hvor man gør lidt status. Ser på det, man har bygget op, det man arbejder hen imod, og om det stadig hænger sammen med det, man egentlig har brug for.
Hvis du har lyst til at dykke meget mere ned i fuldmånen i Stenbukken og den energi, der ligger omkring denne del af månecyklussen, så fortæller jeg meget mere om det i mit astro-overblik for uge 27 her på podcasten. Og som altid kommer jeg også til at lave et lille ritual til fuldmånen, som bliver lagt op et par dage før både på podcasten og på hjemmesiden.
30. juni – Jupiter går ind i Løven
Den 30. juni skifter Jupiter også tegn og bevæger sig ind i Løven klokken 07.52.
Jupiter er den største planet i astrologien og forbindes blandt andet med vækst, udvikling, udvidelse, muligheder og det sted, hvor vi udvider vores horisont og begynder at fylde mere i livet.
Jupiter bevæger sig langsommere end mange af de andre planeter og er typisk omkring ét år i hvert tegn. Derfor bliver det også set som en af de større astrologiske transitter.
Løven er et ildtegn, som hænger sammen med kreativitet, livsglæde, hjertet og det at vise mere af sig selv.
Det er især en energi, der kan få nogle mennesker til at få mere lyst til at skabe noget eller træde lidt mere frem med det, de brænder for. Der kan også komme mere varme omkring det at udtrykke sig og tage sig selv lidt mere alvorligt på en god måde. Mange oplever også, at de bliver mere draget af det, der giver dem energi, eller det, der vækker noget levende inde i dem. Noget, man faktisk glæder sig til at bruge tid på, i stedet for bare at gøre det af pligt eller vane.
Jupiter forbindes i astrologien med noget, der vokser. Noget der fylder mere, åbner sig mere eller bliver lettere at få øje på. Og når Jupiter så går ind i Løven, som handler om at vise sig selv mere, stå frem, være kreativ og turde tage plads, så bliver den energi mere synlig og udadvendt.
Hvis du har lyst til at dykke meget mere ned i Jupiter i Løven og den energi, der følger med den her transit, så fortæller jeg meget mere om det i mit astro-overblik for uge 27 på podcasten. Du kan også læse mere inde på min hjemmeside.
Og måske , måske, MÅSKE laver jeg et afsnit KUN om Jupiter, og alt det spændende der er at sige om den planet, det vil jeg virkelig, virkelig gerne…
Og jeg siger ”måske”, fordi jeg faktisk ikke helt ved endnu, hvor meget jeg når at folde det ud. Og det er egentlig også noget af det, jeg selv prøver at lære lige nu.
For Jupiter er jo en af de lidt langsommere planeter. Den skifter cirka tegn en gang om året, og derfor får jeg også lyst til virkelig at dykke ned i den. Ikke bare hurtigt forklare, hvad det betyder, men virkelig gå ind i mytologien bag, symbolikken, historien og hele den energi, der ligger i planeten. Lidt ligesom jeg gjorde med Pluto-afsnittene, som jo endte med både del 1 og del 2, fordi jeg simpelthen havde så meget, jeg gerne ville fortælle.
Og jeg elsker jo egentlig det arbejde. Det gør jeg virkelig. Jeg synes, det er fantastisk at få lov til at nørde helt ned i de her ting og dele alt det, jeg selv går og opdager og arbejder med. Det her er jo på mange måder også mit eget indre arbejde, som jeg bare har fået lyst til at åbne op og dele med andre mennesker undervejs.
Men jeg kan også mærke, at jeg nogle gange bliver nødt til lige at hive mig selv lidt i ørerne og huske, at det heller ikke skal blive noget, der stresser mig fuldstændig. For det er jo ikke engang noget, jeg gør, som jeg tjener noget på. For sandheden er jo også, at jeg bruger virkelig mange timer på det her. Også om aftenen, i weekenderne og nogle gange i ferierne. Og jeg gør det jo, fordi jeg virkelig gerne vil. Fordi jeg brænder for det.
Men hvis jeg så bliver syg i en uge, eller min datter er hjemme nogle dage, eller livet bare lige sker, så kommer jeg hurtigt bagud. Og så kan jeg mærke, at jeg begynder at blive stresset og få ondt i maven, og det er jo bestemt ikke meningen med det hele.
Så jeg har også været nødt til at kigge lidt ærligt på mine arbejdsopgaver og sige til mig selv, at jeg måske ikke kan nå at lave alle de store, dybdegående planetafsnit lige nu, selvom jeg virkelig gerne vil.
For samtidig er jeg jo stadig i gang med at bygge det hele op helt fra bunden. Jeg laver årets cyklus uge for uge og måned for måned. Jeg laver sabbat-afsnit om Beltane, Ostara, Litha og Imbolc. Jeg laver afsnit om stjernetegnene, om planeterne, om astrologien og alle de ting, der hele tiden bevæger sig oppe på himlen.
Og det tager bare enormt lang tid det første år, fordi jeg hele tiden føler lidt, at jeg skal opfinde den dybe tallerken igen og igen.
Men det gode er jo også, at mange af de her ting kun skal laves én gang. Når først jeg har lavet et stort afsnit om for eksempel Litha eller Tyren eller uge 27 i årets cyklus, så ligger det der jo. Så skal jeg ikke starte helt forfra næste år.
Og jeg tror faktisk, det bliver dér – altså næste år, der kommer mere luft til også at kunne lave de der store, rolige og grundige planetafsnit, som jeg virkelig drømmer om at lave ordentligt.
Så hvis Jupiter får sit helt eget afsnit senere, så er det fordi, der pludselig opstod lidt mere plads til det. Og hvis det først bliver næste år eller lidt længere henne ad vejen, så er det også helt okay.
……
Det var månedsalmanakken for juni og de steder i måneden, hvor noget træder lidt mere frem i årets cyklus. Både på himlen, i månecyklussen, i naturen, i de gamle traditioner og i kalenderen omkring os.
Og ligesom mennesker gennem tiden har holdt øje med månens faser, årets højtider og naturens rytme, har man også fulgt vejret tæt. Så lad os bevæge os videre til nogle af de gamle vejrvarsler for juni.
Gamle vejrvarsler i juni
I gamle dage holdt man rigtig godt øje med juni måned. Maj fortalte noget om, hvordan foråret havde udviklet sig, men juni begyndte for alvor at vise, hvordan sommeren kunne komme til at blive. Det var nu, man kunne se, om markerne voksede godt, om jorden havde fået nok regn, og om vejret bevægede sig i en retning, der kunne give en god høst senere på året.
I de gamle bondesamfund var juni en vigtig arbejdsperiode. Kornet stod på markerne, køkkenhaverne voksede hurtigt nu, og mange af de afgrøder, der senere skulle sikre mad og forsyninger gennem vinteren, var nu afhængige af, hvordan vejret udviklede sig. Derfor holdt man øje med tegn i naturen og med vejret omkring midsommer.
Der findes mange gamle vejrvarsler fra juni, og mange af dem handler om det, man håbede at kunne læse ud af vejret omkring Sankt Hans og midsommer. Man sagde blandt andet: “I juni varme og regn dertil, således bonden det have vil.”
Det peger meget fint på den balance, man håbede på i sommermånederne. Sol og varme til væksten, men også regn nok til at marker og afgrøder kunne klare sig.
Der fandtes også flere varsler knyttet til bestemte dage i juni. Om vejret på Medardusdagen den 8. juni sagde man: “Regner det på denne dag, vil det vedblive at regne i hele 40 dage.” Det minder lidt om det gamle varsler om de 40 dages regn, som også findes flere steder i Europa.
Om vejret på Sankt Vitus-dag den 15. juni sagde man nogle steder: “Som vejret er på denne dag, vil vejret være i otte uger.”
Og om vejret på Sankt Hans sagde man blandt andet: “Bliver det regn på Sankt Hans-dag, bliver det et frugtbart år.” Eller: “Regn på Sct. Hans aften varsler en særdeles god høst.”
Særligt vejret omkring midsommer blev tillagt stor betydning. Der sagde man fx: “Det varsler varm sommer og våd høst, hvis gøgen kukker efter Sct. Hans.” Der fandtes også varsler om solen omkring midsommer: “Solskin på Sankt Hans-dag varsler solskin i de følgende uger.”
Og senere på sommeren holdt man også øje med Syvsoverdag, som falder den 27. juni. Navnet kommer fra en gammel kristen legende om de syv sovere fra Efesos. Ifølge fortællingen gemte syv unge kristne sig i en hule under forfølgelser i Romerriget og faldt i søvn derinde. Først mange år senere vågnede de igen.
Gennem tiden blev Syvsoverdag koblet sammen med vejret, og mange steder mente man, at vejret på denne dag kunne varsle vejret for de kommende syv uger.
Derfor sagde man: “Syvsoverdags vejr varsler vejret for de kommende syv uger.”
Alt det her var jo ikke noget, man kunne sige med sikkerhed. Men det var erfaringer, som mennesker havde samlet gennem generationer ved at leve tæt på naturen og være afhængig af den. Og selvom vi i dag har vejrudsigter, radarer og meteorologer, så gør mange egentlig stadig lidt af det samme. Vi kigger på himlen. Vi mærker temperaturen. Vi lægger mærke til, om sommeren føles tør, varm, blæsende eller tung af regn.
Måske fordi der stadig er noget i os, der prøver at forstå årets rytme gennem naturen omkring os.
Opsummering af juni
Når man samler op på juni som helhed, så er det en måned, hvor sommeren for alvor føles, som om den er kommet for at blive.
Lyset fylder næsten hele døgnet nu, naturen står tæt og grøn omkring os, og mange dage får den der særlige sommerstemning, hvor tiden næsten bevæger sig lidt anderledes. Man er mere ude, aftenerne bliver længere, og hverdagen åbner sig lidt mere op.
Samtidig er juni også en måned, hvor der sker meget både på himlen, i naturen og i årets gamle traditioner.
Vi bevæger os gennem flere astrologiske skift, månen bevæger sig gennem sine forskellige faser, og omkring midsommer når vi frem til sommersolhverv og årets længste dag. Det er den tid på året, hvor lyset topper, lige før dagene stille og roligt begynder at vende igen.
Og så ligger mange af de traditioner, som rigtig mange danskere forbinder med sommer, netop her i juni.
Vi har Grundlovsdag, Valdemarsdag, Sankt Hans og midsommeren, som på hver deres måde fortæller noget om dansk historie og de fællesskaber og traditioner, der stadig følger med den her tid på året.
Samtidig bevæger den keltiske trækalender sig ind i egetræets periode, hvor temaer omkring det at stå mere solidt i sig selv og bevare en følelse af ro og styrke bliver en del af stemningen omkring måneden.
Og så er der også alt det, man bare mærker omkring sig i juni: Duften af bål omkring Sankt Hans. De lyse aftener. Fuglesang sent på dagen. Studentervogne, der kører gennem gaderne med musik, fest, latter og horn, der dytter gennem sommeraftenerne.
Der er noget særligt over juni på den måde. Noget med afslutninger og begyndelser på samme tid. Skoleår slutter, studenter springer ud, sommerferien nærmer sig, og mange står et sted, hvor noget gammelt afsluttes, samtidig med at noget nyt begynder at åbne sig.
Samtidig ligger der også noget roligt og eftertænksomt i juni. De gamle midsommertraditioner, vejrvarslerne og den måde mennesker gennem tiden har forsøgt at forstå naturens rytme på, minder os om, hvor tæt livet engang var forbundet med årstiderne og det, der skete ude i landskabet omkring dem.
Leave a Reply